Tilbehør til alarmsystemer

At købe et alarmsystem er det første skridt på vejen til god tyverisikring af hus og lejlighed, men for de fleste vil det være til stor gavn i hverdagen, at købe praktisk tilbehør som forbedrer selve alarm-opsætningen samt brugen af den. Simple gadgets som fjernbetjeninger og nøglebrikker kan gøre, hvad der for nogen kan virke komplekst og besværligt, til noget ganske simpelt. Netop disse to elementer er også noget der gør at alle, uanset alder, kan benytte husalarmen uden problemer. Et alarmsystem kan også tilkobles sirener og strobelys, så eventuelle indbrudstyve tydeligt vil blive alarmeret om, at deres tilstedeværelse er opdaget. Ordet “alarm” er dog ikke udelukkende forbeholdt tyveri og indbrud, men kommer naturligvis også i spil når det drejer sig om sikkerheden i selve huset. Det handler nemlig også om farlige elementer, og hvordan vi kan undgå at skade liv og økonomi for hver enkelt husstand.

Alarmer redder liv ved farlig lækage i boligen

Uanset hvad vi bosætter os i, er det vigtigt at få opsat den korrekte beskyttelse i form af alarmsystemer, både når det kommer til liv og økonomi. At have alarmer der kan fortælle os når noget er udenfor det normale er ganske enkelt uvurderligt, og kan, i værste tilfælde, redde liv.

Vandskader, der særligt forekommer i kældre, er et stigende problem og til stor økonomisk byrde for boligejere rundt om i landet. I tilfælde af ekstrem nedbør såsom skybrud kan noget så simpelt som en vandalarm være et essentielt køb for jer der bor i et risikoområde. Vandalarmen giver ganske enkelt besked så snart vandniveauet overstiger det tilladte niveau, og dermed har I mulighed for at reagere i tide, inden skaden på hjem og økonomien bliver for stor. På samme måde er det nødvendigt at have ikke bare en røgalarm men også en gasalarm, hvis man har brandfarlige stoffer I huset. Gasalarmen kan, ligesom vandalarmen, detektere når niveauet af naturgasser overstiger det normale, og sende alarm til ejerne så de kan komme ud af boligen i tide.

Viser alle 5 resultater